Gå til hovedindhold
Job
Arbejdsmarked

Seniorklubben

Seniorklubben er som udgangspunkt et tilbud til dig over 50 år, som er ledig dagpengemodtager. Du får sparring, ny viden om arbejdsmarkedet og lærer at se muligheder.

Indhold

    I Seniorklubben bidrager alle deltagere aktivt. Vi prioriterer den gensidige inspiration, hvor dialog, samarbejde og gruppearbejde er vores afsæt. Vi forsøger at gøre indholdet så praksisnært som overhovedet muligt.

    I gennem 6 workshops arbejder vi med forskellige og relevante emner for dig som jobsøgende, og du har som deltager indflydelse på både form og indhold. Fundamentet for Seniorklubben handler om netværk: At være sammen med ligesindede og opnå ny viden og redskaber. Netværket inspirerer og udvikler os som mennesker og om muligt endnu mere som jobsøgende. 

    Vi inddrager og bruger aktivt PC, når det er relevant. Har du ikke selv en PC, som du kan tage med, kan du låne en. 

    Senior Erhverv er som trofast samarbejdspartner deltagende i de fleste workshops og bidrager med viden, oplæg, praksiseksempler og inspiration. Derudover har vi andre faste samarbejdspartnere med om bord. Se nærmere i folderen, som kan downloades.

    For at få allermest ud af tilbuddet, ønsker vi, at du er nysgerrig, åben og forbereder dig forud for hver workshop. Vigtigt er det, at du tager de redskaber, du bliver præsenteret for, i brug. Det kvalificerer vores drøftelser på tværs, i plenum og det altid gode gruppearbejde. 

    Vi ser frem til vores samarbejde og de mange gode drøftelser.

    Seniorklubben Folder Marts 2025

    Emnerne i Seniorklubben

    Denne workshop danner grundlag for vores kendskab og potentielle relationer til hinanden.

    Vi bliver sammen klogere på branche- og karriereskift, fordele og muligheder ved brug af praktik og evt. løntilskud. Inden vi går, har vi også gennemgået vigtigheden af Jobnet CV’et.

    Der er sket virkelig meget igennem de seneste 10 år på jobsøgningsområdet. Heldigvis er det blevet væsentligt også at kigge nærmere på, hvad erhvervslivet og virksomhederne ønsker sig af de jobsøgende.

    Det betyder, at vi i dag bedre kan målrette vores jobsøgningsmateriale, samt de processer vores liv som ledige jobsøgende indeholder.

    Hvis det er muligt og passende sidst på workshoppen, tager vi hul på redskabet "AI".

    Forud for workshoppen kan du med fordel bevæge dig rundt på Jobinspirationssiden og lade dig inspirere af de mange videoer og tekster om jobsøgning.

    Vi ved af erfaring, at mange oplever en periode, hvor de føler sig pressede og stressede, når de bliver ledige. Manglende motivation og gejst bliver ofte det, der fylder. Derfor kigger vi nærmere på redskaber til at skabe struktur, som kan bidrage til mere overskud og overblik i din hverdag og jobsøgning.

    Elevatortalen kan have stor betydning, når man går til jobsamtale, netværksarrangement eller møder sin potentielt kommende kollega eller arbejdsgiver ved frisøren, familiefesten eller fx på jobmessen.

    Derudover kigger vi nærmere på AI som relevant jobsøgningsredskab, hvad enten det drejer sig om din skriftlige jobsøgning, forberedelse til samme eller til din jobsamtale mm.

    Vi taler om forskellige typer netværk (professionelle, faglige, private), og hvordan du kan aktivere og bruge dem.

    Senior Erhverv, som også baserer sig på netværk, fortæller om deres perspektiv på samme.

    Derudover får vi besøg af Steen Christensen fra Virksomhedsservice, som gør os klogere på de "Kompenserende Ordninger”.

    Med erhvervskonsulent Vivi Johansen fra Næstved Erhverv får du vejledning, værktøjer og indsigt i værksætteri.

    Måske har du en ”iværksætter-idé” eller er i tvivl om iværksætteri, kan være en vej for dig? Vivi guider os trygt igennem muligheder og tilbud. Vivi har selv en baggrund som lokal iværksætter og kender til de bekymringer, udfordringer og behov der kan være forbundet med emner om iværksætteri.

    Derudover har Næstved Erhverv mange spændende tilbud, som ikke udelukkende har afsæt i iværksætteri, som Vivi også fortæller om.

    Vi inviterer ofte en lokal virksomhed indenfor. Vikarbureauet Anzet har tidligere været forbi for at fortælle om mulighederne ved vikararbejde. Ofte har de også konkrete jobmuligheder på hånden, de gerne vil dele.

    Baseret på kendskabet vi får til hinanden, og de emner vi arbejder med, finder vi i fællesskab frem til emner, vi ønsker at blive klogere på sammen. Det kan være nye emner, eller dybere arbejde med emner, vi allerede har været inde over.

    I tilfælde af manglende forslag prioriterer vi ud fra nedenstående emner:

    • ABC-plan
    • Kompetenceoverblik – via personlighedstest
    • Jobsamtalen – før/under/efter

    Derud over får vi besøg af Randi, som er FVU-koordinator. Hun fortæller om FVU-tilbud – fx for de som er digitalt udfordret, har ordblindhedsudfordringer mm.

     

    Hvor finder jeg Seniorklubben

    Seniorklubben finder sted hver mandag kl. 9-13.30 på adressen: 

    Birkebjerg Allé 1, 2. sal
    Lokale 20.001